|
MEDITATION / Mindfulness
Vi er alle kommet på jorden med psykiske evner, men som en muskel, skal de bruges for virkelig at kunne bære noget. Nogle har bedre muskler end andre og således er det også med de psykiske evner. Men uden træning svinder evnerne ind og arbejder vi ikke med dem, kan der opstå psykiske og fysiske smerter.
Grundlaget for al arbejde med de psykiske evner er meditation.
Det er 4s-videncenters mål at vise, at du har psykiske evner - at du har musklerne.
Og vi træner dem gennem meditation, Mindfulness og små øvelser.

I 1960’erne rejste folk til Indien for at lære at meditere.
De kom tilbage en rum tid (op til måneder) efter og havde lært meditation.

Idag rejser buddhistiske munke verden rundt og de underviser bl.a. i meditation. Én af de lærde buddhistiske munke, som oplyser den fortravlede vestlige verden om meditation og hvor let og enkelt det er og at teknikken kan læres på ganske kort tid, er Yongey Mingyur Rinpoche. Yongey Mingyur er blevet testet ved Wisconsins University. Under en meditation på medfølelse øgedes den neutrale aktivitet i hans hjernes center for lykke brat med 700-800 procent. Personer, som lige har lært at meditere blev øgningen målt til 10-15 procent. Øvelse gør mester.
Også du kan lære at meditere –
og måske gør du det allerede, uden at vide det.

I dag kan du læse i aviser og blade og høre i radioen læger, psykologer, afslapnings-pædagoger mv. udtale sig om, hvor vigtig det er for kroppen og sindet med total afslapning. Ja enkelte læger påpeger, at det menneskelige legeme ikke kan holde til mere pres end det pres, vi har på det nuværende arbejdsmarked.
Kært barn har mange navne, i virkeligheden taler de alle om meditation.
Meditation kan udøves på mange forskellige måder, men én ting alle former for meditation har tilfælles, er fokus på åndedrættet.
Idag skal man ikke studere mange år, før man kan få glæde af at meditere. Det kan læres på ganske få timer. Det kræver blot, at man er koncentreret og disciplineret.
Den travle hverdag tillader os ikke at føle de vibrationer, de energier, som altid er omkring os på et højt energiniveau. Ved meditation kan du træne dig til at føle vibrationerne, energierne – føle dig afslappet
på en ny og sund måde – komme i kontakt med dit indre.
På 4s-videncenter får du en introduktion til flere meditationsformer.
Du vil kunne finde dig den form, du synes er bedst for dig.

|